Praktik i udlandet?

Kunne du tænke dig..

at afprøve dine juridiske færdigheder i praksis?

at få international arbejdserfaring på dit CV?

at opleve en anden kultur på en ny måde?

at styrke og udvide dit netværk?

– Så er STEP lige noget for dig!

Beretninger

14741691_10154639177242708_1849152326_nHvor var du henne?
På et advokatkontor i Santo Domingo, Den Dominikanske Republik i Caribien

Hvor lang tid var du afsted?
Jeg var afsted i halvanden måned

Hvordan hørte du om STEP-programmet?
Jeg så ved et tilfælde et facebook-opslag om et infomøde om STEP. Jeg deltog i mødet og ansøgte herefter.

“STEP har – uden sammenligning – været den bedste oplevelse jeg har haft i løbet af min tid som studerende! På arbejdet brugte jeg tiden på at lave research og udkast til et lovforslag. Jeg var også med i retten flere gange og fik talt en masse spansk. Et praktikophold er dog ikke kun hårdt arbejde! Jeg boede med andre praktikanter, og i weekenderne rejste vi rundt på øen. Vi mødte de lokale, spiste god mad og dansede merengue! I forbindelse med praktikken var der også arrangeret forskellige aktiviteter, bl.a. besøg i højesteret, kongressen og
flere forskellige advokatfirmaer. Alt i alt var det en fantastisk oplevelse, og jeg kan kun opfordre andre jurastuderende til én ting: Søg, søg, søg!”

14627829_10154639177232708_1958604649_n

Vil du anbefale et STEP-ophold? Ja!! Min personlige mening er, at det burde være en obligatorisk del af jura-uddannelsen at komme til udlandet. Udover at dygtiggøre sig inden for en juridiske discip
lin, så forbedrer man sine sprog-kompetencer, udvikler sig personligt og ikke mindst møder en masse fantastiske mennesker.

Dida Dorthea Daugbjerg
Dida Dorthea Daugbjerg

14886061_10209264880892127_1997675685_n
Hvor var du henne? München, Tyskland og San Sebastian, Spanien.

Hvor lang tid var du afsted? 2,5 måneder. Beggegange.

Hvordan hørte du om STEP programmet? Gennem ELSA Aarhus og ELSA Denmark.

Der gik ikke lang tid, før jeg havde truffet beslutningen om, at søge et STEP ophold. Det var en enestående mulighed for at få et indblik i et andet lands retssystem, og den mulighed ville jeg ikke gå glip af. Især fordi STEP er det nærmeste man kommer på at opleve, hvordan det er at arbejde på et advokatkontor i Tyskland, Spanien eller i et helt tredjeland. Jeg er blevet en del oplevelser og erfaringer rigere, og det kan jeg kan tage med videre. Der har været mange gode oplevelser, men det bedste af alt, er det netværk man får opbygget, og den indsigt man får i et andet lands arbejdsmoral, etik og kultur. Det er to ting, som jeg meget nødigt ville undvære. Hvis du vil du høre mere om mine ophold og blive klogere på, om STEP er noget for dig, vil jeg opfordre dig til, at møde op til ELSA Aarhus´ STEP arrangement. Her vil du få mulighed for at stille spørgsmål til mit STEP-ophold.”
Hvad har du14877299_10209264881132133_52400727_n fået ud af dit praktikophold? Et større netværk, faglig og social udvikling samt lært nye kulturer at kende

Vil du anbefale det til andre? Absolut! Det er langt den bedste måde at lære et nyt retssystem at kende, opleve en ny kultur og møde nye mennesker på. Det gælder på både det professionelle såvel som det personlige plan.

Shafi Naib Khail
Shafi Naib Khail

De enkelte praktikprogrammer er nærmere beskrevet i STEP-portalen

Kort fortalt

The Student Trainee Exchange Programme (STEP) er en enestående mulighed for at tilegne sig international juridisk erfaring samt at opleve en fremmed kultur både på arbejdspladsen og i det sociale. Vores praktikophold strækker sig tidsmæssigt fra 2 uger til 2 år og kan være indenfor hvilket som helst juridisk område.

Praktikpladserne som du kan ansøge igennem ELSA, er som udgangspunkt lønnet. Ifølge Aarhus Universitet er det ligeledes muligt at få 20 ECTS-point for praktikopholdet, såfremt praktikopholdet er cirka 4 mdr. For at opfylde kravet på 30 ECTS-point kan man enten vælge summer law schools eller skrive en valgfri afhandling på blot 20 sider.

Ansøgningsprocessen

Alle ELSA-medlemmer kan søge om at komme afsted med STEP, hvis du er medlem af enten ELSA Aarhus, Aalborg, Odense eller København.

STEP er også en mulighed for færdige jurister for at komme afsted på et internationalt praktikophold. Disse personer må dog melde sig ind ved at kontakte os på secgen@elsa.dk, før de søger.

Hvordan finder du en praktikplads som passer til dig?

Hver enkelt praktikophold har egne specielle datoer og krav til sprogfærdigheder, fagkundskaber, samt hvor langt du er på dit studie. Disse er objektive kriterier som du må indefrie for at blive taget i betragtning i første omgang og dermed for at komme videre til udvælgelsesprocessen.

Derefter vurderes du på baggrund af dit CV og din motiverede ansøgning – karakterer medsendes ikke.

Når du derfor leder efter et praktikophold, skal du sørge for at opfylde kriterierne, samt at datoerne for opholdet passer.

Kvalifikasionskravene:

Dine nævnte kvalifikationer skal blot være aktuelle før praktikopholdet påbegyndes. Det vil sige at, dersom du ikke opfylder kravene nu, men vil gøre det inden praktikopholdet påbegyndes, kan du krydse dette af i ansøgningen.

«Study level»

Her skelnes mellem tre forskellige niveauer:

  • Undergraduate: dette stiller ingen krav om hvor langt du har kommet i studiet.
  • Graduate Bachelor: dette forudsætter at du har gennemført en 3 årig bachelor uddannelse i Jura eller HA.jur.
  • Graduate Master: dette forudsætter at du er cand.jur eller cand.merc.jur ved start.
  • Postgraduate PhD: dette forudsætter at du har en PhD.

«Language skills»

Her skelnes mellem fire forskellige niveauer:

  • Native: modersmål.
  • Fluent: du snakker sproget flydende og kan skrive klare detaljerede tekster. Du skal kunne forstå komplekse tekster om både konkrete og abstrakte emner.
  • Good: du forstår sproget godt uden at det defineres akkurat som ovenfor.
  • Basic: du har en overordnet forståelse for sproget og kan kommunikere om enkle og rutinemæssige opgaver.

«Legal studies»

Her skelnes mellem tre niveauer:

None: du har ingen eller meget begrænsede kundskaber indenfor faget.

General: du har generelt overblik over retsområdet og er kendt med temaet. Blandet andet gennemført faget.

Advanced: du har en dybere kendskab til retsområdet og du har studeret det over en længere periode. Dertil f.eks. fået gode karakterer i faget og/eller haft det på videregående niveau. (Ansøgningen er ikke troværdig og bliver ikke godkendt hvis du krydser usandynsligt mange fag af som disse)

CV og motiveret ansøgning

Da udvælgelsesprocessen ikke er baseret på karakterer, er det derfor meget vigtigt at lægge meget arbejde i den motiverede ansøgning og i at udforme et tydeligt og præcist CV. Dette er arbejdsgiverens eneste mulighed for at vurdere dig som kandidat. Både CV og motiveret ansøgning vedlægges i ansøgning og gennemtjekkes af ELSA Denmarks Vice President for STEP inden de bliver godkendt og sendt til arbejdsgiveren.

Skulle du ønske inspiration til den motiverede ansøgning, kan du skrive til ELSA Denmark for hjælp, hvor både de lokale STEP’ere står til rådighed for jer, samt vores eget nationale STEP-team. Skriv her til step@elsa-aarhus.dk

Husk at tilmeldingen er bindende, så søg derfor ikke skulle du være usikker for om tidsperioden passer dig.

Når ansøgningen er sendt afsted godkendes den af ELSA Denmark. Vi tager kontakt til dig hvis der er nævneværdige spørgsmål der er brug for svar på inden godkendelse og afsendelse. Vigtigt er det derfor at du er til at fange på mail. Såfremt der ikke svares på stillede spørgsmål, kan vi ikke godkende ansøgningen og dermed ikke sende den til arbejdsgiveren.