I anledning af ELSA DAY ønsker  vi i ELSA Aarhus at skabe opmærksomhed om menneskerettigheder blandt de studerende, og  i år er temaet ”Access to Justice Beyond Borders”. I den forbindelse har vi valgt at sætte fokus på udlændinge på tålt ophold i Danmark, og hvilke eventuelle konflikter dette kan have i relation til menneskerettighederne. Netop dette emne er yderst relevant efter den massive flygtningestrøm, der har fundet sted de seneste år og senest i forbindelse med den ny stramning af udlændingeloven, der giver mulighed for at træffe afgørelse om straksudsendelse til den pågældendes hjemland. Vi ønsker derfor at belyse, hvorvidt dette lovforslag er et brud på menneskerettighederne.

Tålt ophold og begrænsninger for familieliv

I august 2017 var 70 udlændinge på tålt ophold i Danmark. Disse udlændinge er henvist til tålt ophold i Danmark, da de på grund af dødsstraf, risiko for tortur eller anden forfærdelig behandling i deres hjemland ikke kan tilbagesendes. Deres retlige position kan beskrives som en ikke-opholdstilladelse. Personer på tålt ophold kan ikke selv vælge deres opholdssted. De skal opholde sig i det tidligere fængsel Kærshovedgård, som ligger 6-7 km. fra den midtjyske by Bording.

Personerne på tålt ophold skal hver dag melde sig hos politiet og opholde sig på Kærshovedgård i timerne mellem 23-06. Opholds- og meldepligten betyder, at udlændingen er afskåret fra at kunne bo med sin familie, samtidig med at det kan være praktisk umuligt at besøge sin familie uden at overtræde opholds- og meldepligten. I november 2016 blev der i Folketinget fremsat et lovforlag, som vil skærpe straffen for personer, der ikke overholder opholds- og meldepligten. Straffen for en overtrædelse vil blive hævet fra 1 år til 1 år og 6 måneder. Samtidig er det blevet muligt at straksudsende en udlænding til trods for de forhold, der venter ham eller hende i hjemlandet. Lovforslaget er i foråret trådt i kraft, og vi er derfor interesseret i at høre nærmere om, hvilke konsekvenser det har, når loven bliver ført ud i virkeligheden.

I strid med menneskerettighederne?

Den revideret udlændingelov, der nu er ført ud i virkelighedens verden, har fået yderst skarp kritik af en række organisationer. Spekulationerne om lovens forenelighed med menneskerettighederne og Danmarks internationale forpligtelser er bl.a. opstået hos Institut for Menneskerettigheder og Dansk Institut mod Tortur.

DIGNITY

Dansk Institut mod Tortur (DIGNITY) giver i deres høringssvar udtryk for, at behandlingen på Kærshovedgård muligvis er i strid med artikel 3 i EMRK, om umenneskelig og nedværdigende behandling. De har tidligere været stærkt kritiske overfor forholdende, som udlændinge på tålt ophold er udsat for med fokus på, at deres ophold er tidsubestemt. Ud fra et psykologisk perspektiv kan dette være ulideligt, da uvisheden om opholdets varighed kan ødelægge enhver vilje for at leve et normalt liv. Det er derfor yderst betænkeligt, at forholdende for udlændinge på tålt ophold endvidere skal forværres med skærpelse af kontrolforpligtelser og større mulighed for frihedsberøvelse, som det er bestemt gennem den nye stramning af udlændingeloven. Yderligere argumenterer DIGNITY også for, at Inger Støjbegs udtalelser om tålt ophold ”skal være så utåleligt som overhovedet muligt” kan have selvstændig retlig betydning, når lovforslaget skal fortolkes i forhold til artikel 3 i EMRK.

Det synes ikke, at DIGNITY finder loven som værende det overvejende hovedargument for, at tålt ophold er i strid med menneskerettighederne. De lægger i stedet vægt på, at man må lave en samlet vurdering af omstædighederne for udlændinge på tålt ophold. Hvis konsekvenserne af de samlede omstændigheder overgår en vis grænse, som fremgår af domspraksis, vil det betyde et retligt brud på menneskerettighederne. Det er derfor ikke udelukket at loven vil medføre, at det ved en samlet vurdering nu kan afgøres, at denne grænse passeres.

Institut for menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder giver i deres hørringssvar udtryk for, at de ser en betydelig risiko for, at de foreslåede skærpelser, som nu er ført ud i virkeligheden, vil kunne udvikle sig til at være i strid med Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Udlændinge på tålt ophold vil med den nye lov blive udsat for en væsentlig mere intensiv frihedsbegrænsning, bl.a. med den nye underretningspligt. Konkluderende mener de, at de forhold, som udlændinge på tålt ophold nu vil skulle rette sig under, er af så indgribende karakter, at det efter en samlet vurdering reelt må anses for en frihedsberøvelse efter artikel 5 i EMRK.

Justice beyond borders?

Som redegjort i de høringssvar vi har uddraget, er der mange argumenter for hvorfor denne lov er i strid med menneskerettighederne. Derfor er spørgsmålet hvorvidt disse udlændinge rent faktisk har ”Access to justice beyond borders”. Dette er ikke noget vi kan konkludere på, men der kan helt klart sættes spørgsmålstegn ved hvorvidt behandlingen af disse udlændinge er menneskelig.

Beboere under tålt ophold på Kærshovedgård:
– Må ikke bo med ægtefælle og børn
– Har ikke mulighed for at besøge sin familie inden for reglerne om ophold- og meldepligt
– Må ikke arbejde
– Må ikke uddanne sig
– Kan ikke foretage en lang række dagligdagsaktiviteter, som eller hører under en normal tilværelse med normal kontakt til det omgivende samfund

EMRK artikel 3:
Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Uddrag fra EMRK artikel 5:
Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:
– a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;
– b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;
– c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan;
– d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed;
– e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder;
– f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.