ELSA Aarhus


Student Trainee Exchange Programme (STEP)
Som Vice President for STEP er man overordnet ansvarlig for alt, hvad der har forbindelse med udlandspraktikophold med STEP. Indeholdt i dette er bl.a. at stå til rådighed for alle, der måtte have spørgsmål om et praktikophold, modtagelse af og hjælp til udenlandske studenter, der er på praktikophold i Danmark gennem ELSA, samt promovering af ansøgningsrunder og meget andet.

The Student Trainee Exchange Programme (STEP) gør det muligt for ELSA-medlemmer og unge jurister at arbejde i udlandet. STEP er en enestående mulighed for at tilegne sig international juridisk erfaring samt at opleve en fremmed kultur både på arbejdspladsen og i det sociale. Vores praktikophold strækker sig tidsmæssigt fra 2 uger til 2 år og kan være indenfor hvilket som helst juridisk område.

Hvorfor så STEP og ikke en anden form for praktik? Fordi STEP med ELSA er personligt. Du bliver taget hånd om, fra du lander, til du rejser igen af den lokale STEP gruppe og af den arbejdsplads, du skal arbejde på. Vi hjælper med logi og alt der umiddelbart kan volde problemer ved etableringen i et nyt land og en ny by.