ELSA Aarhus

Ansvarsområder

President

Arbejdet som president, eller formanden, omhandler 3 punkter, og kendes i ELSA-netværket som BEE. BEE står for Board Management, External Relations og Expansion. 

Board Management

Herved forstås, at formanden skal sikre, at bestyrelsesarbejdet fungerer. Dette sker ved løbende at være i kontakt med de forskellige bestyrelsesmedlemmer, og sikre at hvert medlem har de bedste forudsætninger for at yde den bedst mulige indsats. Formanden skal have et godt kendskab til ELSA som en helhed, og skal kunne sparre med de forskellige bestyrelsesmedlemmer om at udvikle og styrke foreningen.

External Relations

Formanden står for at fastholde og pleje relationer til samarbejdspartnere. Formanden er således ansvarlig for at samarbejdet er velfungerende, og begge parter får mest muligt udbytte ud af samarbejdet. Dette sker gennem løbende dialog og evaluering af samarbejdet ved udgangen af dette. 

Expansion

Formanden skal have et overblik over alle foreningens aktiviteter. Gennem kendskab til dette og dialog med bestyrelsen skal formanden undersøge nye samarbejdsmuligheder og etablere kontakt til potentielle samarbejdspartnere. Derudover skal formanden sørge for at foreningen får nye medlemmer. 

Secretary General

Som Secretary General (bedre kendt som næstformand) har man ansvaret for, at alt fungerer internt i bestyrelsen. Man sørger for, at alle bestyrelsesposter har de optimale forudsætninger for at udføre deres arbejde på bedste vis, og derved give de studerende de bedst mulige tilbud. 

Man er ansvarlig for indmelding af alle nye og gamle medlemmer og sidder også altid klar til at besvare eventuelle spørgsmål i forbindelse hermed. 

Sammen med Marketing er man desuden ansvaret for indholdet på ELSA Aarhus’ hjemmeside.

Treasurer

Som Treasurer i ELSA (bedre kendt under betegnelsen kasserer), er den primære opgave at holde styr på ELSA Aarhus’ økonomi. Det indebærer at bogføre og føre regnskab, udarbejde budgetter, godkende budgetter, samt opkræve sponsorater fra samarbejdspartnerne. Det kan umiddelbart lyde trivielt, men der er en række fordele med posten. Som kasserer har du hele tiden en føler ude hos hvert key-area, der løbende skal bruge penge til projekter inden for deres eget område. Derfor har kassereren i kraft af posten, en god fornemmelse af, hvad der går og rør sig i bestyrelsen. Kassereren har endvidere et tæt samarbejde med formanden, som blandt andet fungerer som sparringspartner. Der er (ligesom med alle de andre poster) altid rig mulighed for at påtage sig ekstra opgaver, og på den måde deltage endnu mere i ELSA’s talrige projekter. Som kasserer bliver du en del af den store ELSA familie, som byder på et stort fagligt og socialt netværk.  

Academic Activities

I Academic Activities (AA) står vi får afholdelse og planlægning af sociale og faglige arrangementer på universitetet og ude ved samarbejdspartnere. Vores samarbejdspartnere består af alt fra a-kasser til de helt store advokatkontorer. Ligeledes står vi for afholdelse og planlægning af ELSA Aarhus’ årlige procedurekonkurrence, der foregår i Byretten med finale i Højesteret.

Seminars & Conferences

Arbejdet i ELSA Aarhus, Seminars & Conferences, kan opdeles i to kategorier – Summer ELSA Law School og Udlandstur.

Summer ELSA Law Schools (SELS)

Som Vice President for SELS er det primære ansvar inden for dette område hvert bestyrelsesår at få afviklet Summer ELSA Law School. Derudover har man også en del af ansvaret for formidling af muligheden for at blive en del af ELSA Delegations. Slutteligt er man ligeledes medansvarlig for formidling af ELSA Day den sidste onsdag i november.

Udlandstur

Som Vicepresident for Udlandstur er den primære opgave at arrangere og afholde ELSA Aarhus’ årlige udlandstur, som i år 2020 går til London. Derudover er man, sammen med Vice President for SELS, ansvarlig for formidling og promovering af ELSA Delegations-programmet samt ELSA Day. Delegations er en eksklusiv mulighed for at komme ud som observatør og overvære internationale organisationers udarbejdelse af juridiske dokumenter. ELSA Day er en årligt tilbagevendende begivenhed, som afholdes hvert år på den sidste onsdag i november. Formålet hermed er at promovere ELSA samt et tema, som fastsættes fra år til år.

Professional Development

Som Vice President for STEP er man overordnet ansvarlig for alt, hvad der har forbindelse med udlandspraktikophold med STEP. Indeholdt i dette er bl.a. at stå til rådighed for alle, der måtte have spørgsmål om et praktikophold, modtagelse af og hjælp til udenlandske studenter, der er på praktikophold i Danmark gennem ELSA, samt promovering af ansøgningsrunder og meget andet.

The Student Trainee Exchange Programme (STEP) gør det muligt for ELSA-medlemmer og unge jurister at arbejde i udlandet. STEP er en enestående mulighed for at tilegne sig international juridisk erfaring samt at opleve en fremmed kultur både på arbejdspladsen og i det sociale. Vores praktikophold strækker sig tidsmæssigt fra 2 uger til 2 år og kan være indenfor hvilket som helst juridisk område.

Hvorfor så STEP og ikke en anden form for praktik? Fordi STEP med ELSA er personligt. Du bliver taget hånd om, fra du lander, til du rejser igen af den lokale STEP gruppe og af den arbejdsplads, du skal arbejde på. Vi hjælper med logi og alt der umiddelbart kan volde problemer ved etableringen i et nyt land og en ny by.

Marketing

Som Vice President for Marketing har man det primære ansvar for at sprede kendskabet til ELSA Aarhus og fremme afsætningen af vores arrangementer til de studerende på Juridisk Institut. Ligeledes er man ansvarlig for at promovere vores samarbejdspartnere, specielt i forbindelse med arrangementer i samarbejde med dem. 

I Marketing er vi således overordnet ansvarlige for alt, hvad der hedder markedsføring af ELSA Aarhus og foreningens aktiviteter. 

Dette indebærer for det første opslag på Facebook, LinkedIn og Instagram.
Desuden står Marketing for promoveringen af foreningens arrangementer, hvilket indebærer oprettelse af Facebook-begivenheder samt coverbillede hertil, fotografering til arrangementer m.v. 
Ligeledes udarbejder Marketing materiale (annoncer) til det fælles juridiske studenterblad, Paragraf, der udkommer hver måned. Derudover står vi for at opdatere og vedligeholde ELSA Aarhus’ hjemmeside. 
Sidst, men mindst er Marketing ansvarlig for at udarbejde materiale til procedurekonkurrencen, herunder markedsføring, banner, roll-up, diplomer, pointtavle. 

Arbejdet i Marketing indebærer et tæt samarbejde med de andre områder internt i ELSA Aarhus, hvilket giver et rigtig godt indblik i, hvad de arbejder med, og desuden betyder det, at man er så heldig at få en masse gode timer med de andre søde bestyrelsesmedlemmer. 

Director

I ELSA Aarhus er vi altid på udkig efter jurastuderende, som ønsker at være aktive i vores forening – dette er hvad vi kalder directors. Opgaven som director består i at assistere bestyrelsen i planlægning og udførelsen af vores mange arrangementer og den den daglige drift af foreningen. Som director får du desuden mulighed for at deltage i alle de internationale konferencer, kongresser og generalforsamlinger på vegne af ELSA Danmark.