[av_heading heading=’ELSA DAY 2016′ tag=’h3′ style=’blockquote classic-quote’ size=” subheading_active=” subheading_size=’15’ padding=’10’ color=” custom_font=”][/av_heading]

[av_textblock size=” font_color=” color=”]
❯❯ Spread the word about MIGRATION LAW EDUCATION! ❮❮

I forbindelse med den 5. udgave af ELSA DAY, har ELSA Aarhus udarbejdet denne minidokumentar, der skal sætte fokus på asylstramninger og familiesammenføringsreglerne i Danmark. De seneste år har samfundsdebatten hyppigt berørt emnet, og særligt i forbindelse med flygtningekrisen har mange divergerende holdninger til emnet set dagens lys. De fleste af os kender til ’spyttemanden’, venligboerne og teltlejren i Thisted – men når det kommer til stykket, hvor meget ved vi så egentlig?

Medvirkende er bl.a.:

Jens Vedsted-Hansen, professor på Aarhus Universitet og forsker i bl.a. menneskerettigheder og udlændingeret.

Asrin Mesbah, jurastuderende på Københavns Universitet og stifter af JuraRådgivningen

Natasha Al-Hariri, cand.jur. med speciale i udlændingeret og menneskerettigheder, medlem af Rådet for Etniske Minoriteter, bestyrelsesmedlem i Refugees Welcome og tidl. forkvinde for Nydansk Ungdomsråd.
Natasha har yderligere medvirket i den prisvindende dokumentar ”Hallo, Syrien! Opkald fra flugtruten”, vist på DR2 i 2015.

ELSA er en frivillig organisation for jurastuderende med lokalgrupper på tværs af hele Europa. Vi tilbyder en bred vifte af både faglige og sociale arrangementer. Ganske kort fortalt er ELSA DAY en tilbagevendende begivenhed, hvor der hvert år af den internationale bestyrelse bestemmes et overordnet tema. På denne dag arrangerer alle lokalgrupper et indslag inden for det pågældende emne. Dette års tema er Migration Law Education, hvorved arrangementet skal sætte fokus på medmenneskelighed og kulturel diversitet.
[/av_textblock]

[av_video src=’https://www.youtube.com/watch?v=xRQ1hv7ftiI’ format=’16-9′ width=’16’ height=’9′]

[av_font_icon icon=’ue82a’ font=’entypo-fontello’ style=’border’ caption=” link=” linktarget=” size=’80px’ position=’center’ color=’#b02b2c’]
Events
[/av_font_icon]